Vind Lisa Crisping og Janet Gregorys "Agile Testing" bog! via Ative.dk
I anledning af Janet Gregorys testkursus i København 17.-19. september udlodder vi sammen med Ative 10 eksemplarer af hendes fremragende bog om test i agile teams.
Bogen gør op med den alt for hyppige praksis, hvor udviklerne leverer dårlig kode til test i sidste øjeblik. I stedet deler forfatterne deres store erfaring med at gøre test og kvalitet til centrale elementer i hele udviklingsprocessen.
De viser, hvordan testere i agile teams med tidlig specifikation og test som drivende elementer gør det muligt hurtigt at udvikle software i en høj kvalitet.
Forfatterne viser, hvorledes man fokuserer testen omkring de områder, der har højest værdi for projektet, og hvordan man kan kombinere automatisk og manuel test til at sikre høj kvalitet selv i projekter med korte iterationer.
Endvidere behandler de hvordan test er en vigtig del af kravafklaring- og planlægningsarbejdet, og hvordan testere har en vigtig rolle i teamet for at sikre levering af bedre software hurtigere.
For at deltage i konkurrence skal du blot svare på disse tre spørgsmål:
1) Er det muligt at teste i agile projekter med korte iterationer?
2) Behandler kurset de forskellige typer af test, og hvordan man automatiserer nogle testtyper?
3) Lærer man om agil testplanlægning og dens relation til projekt- og releaseplanlægningen?
Send svarene samt navn, adresse, email og telefonnummer til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest den 31. august 2012 kl 12:00.
Vinderne udtrækkes ved lodtrækning blandt de korrekte svar den 31. august.
Vinderne får direkte besked.